Besøg butikken hos Karen-Marie Klip

Besøg butikken

Butik, lager og produktion. Få inspiration til de smukkeste qulling-projekter, ideer til kort, julepynt o.s.v. Hele året kan man komme i julehumør hos os.

Besøg vores 800 kvm store hyggelige butik i Gråstens udkant. Indrettet som en webshop med masser af reoler og hylder med lækre papirvarer.
Så glæd jer til at se den inspirerende og spændende butik.

Der er stort lagersalg i butikken med varer der udgår af sortiment, og ikke alle disse varer findes på nettet, så det er bestemt et besøg værd.

 

 

Her bor vi:

Karen-Marie Klip a/s
Bomhusvej 3
6300 Gråsten

Find vej her

Åbningstider:

Mandag: 10.00-17.30

Tirsdag - søndag: Lukket

Helligdage: Lukket

Jul året rundt

Hos Karen-Marie Klip kan du hele året rundt finde julepynt. Vi har flotte quillingkit med juleophæng og 3d nisser mm. I butikken er der en lille pyntet julestue hvor du kan komme i julestemning. Der er mange lækre juleklippeark mm. i vores afdeling med restsalg.
Se udstillingen med miniaturebyen Quilleby, hvor nisserne er i julestemning.

 

Invitationskort

I butikken finder du et lille udvalg af ideer til indbydelseskort og bordkort.
Alt sammen DIY pynt du selv skal lave. Du kan finde et stort udvalg af super billigt karton i mange farver og mønstre.
Der vil være restsalg af servietter så længe lager haves, så måske kan du være heldig at finde lige det du kan bruge til din fest.

 

Haven

Bygningen er omkranset af et smukt haveanlæg på 12.000 kvm.
Gå en tur ad de snoede stier og se flotte bede, rosebuer, spændende træer, buske og ikke mindst de kæmpestore Gunneraplanter.
Jørgen Fabricius har anlagt haven og hvis du møder ham, giver han gerne tip om planterne.

 

Quillingstrimmelpakkeriet

Alle vores Karen-Marie produkter bliver fremstillet i huset. Pakkedamerne er flittigt igang med at pakke papirstrimler og kit hver dag så du kan altid kunne høre aktivitet fra lageret og pakkeriet når du går rundt i butikken.

Ligeså bliver der pakket netshops-ordre direkte fra hylderne i butikken.