Mere om: Instruktioner og hæfter

 

Alle instruktioner og hæfter er designet af Karen-Marie klip og de er delt op i sværhedgrader 1 - 7.
Kig på de sorte prikker. De symboliserer mariehønens 7 prikker.

1-3 prikker er for nybegyndere
3-5 prikker er for let øvede
5-7 prikker er for øvede

Der er fire typer af quilling opskrifter:

- Templates
- Instruktioner
- Hæfter
- Bøger

Yderligere fås der opskrifter til fletteteknikker, kreative kort og festting mm.

Alle opskrifter er vist med trin for trin fotos, så det er nemt at følge med og der er en ramme der viser de ting, du også skal bruge for at kunne lave modellerne.
I de fleste opskrifter viser vi hvilke farver vi har valgt til modellen, men du kan naturligvis selv vælge efter eget ønske og fantasi.

Alle vores opskrifter sælges separat uden værktøj,  papirstrimler etc., men de fleste sælges også i et kit hvor alle de materialer du skal bruge er inkluderet - her har du blot brug for værktøj.

Templates

Med Karen-Maries Templates får du et to sidet ark med opskrift og inspirationsfotos.

På mange templates skal du samle din model direkte på den viste skabelon eller det blå målefelt ved hjælp af knappenåle og lim.
Det er vigtigt at være omhyggelig med at sætte knappenålene præcist og lade modellen sidde indtil limen har sat sig.

Templaten leveres i foliepose, der skal blive siddende på. Den beskytter mod snavs og forhindrer at din model limer sig fast til skabelonen.

 

Hæfter

Hæfter er en stor opskrift med flere varianter i modeller eller størrelser end der kan være på templates.
Modellerne er omhyggeligt beskrevet og med mange inspirationsfotos.

I hæftet er der ofte skabeloner beregnet til at klippe ud og komme i foliepose.
Hvis du vil undgå at klippe i hæftet kan du kopiere siderne, eller  -i mange tilfælde -  købe løse skabeloner uden mål el. lign som "ekstra templates".

Køber du kittet får du hæfte, strimler og folieposer etc. så du nemt kan komme i gang med projektet.

quilling boxes, dåser

Instruktioner

Instruktioner er en 4 sidet folder, med opskrift og inspirationsfoto.

Her er den ikke i foliepose, da modellen ikke skal laves på en skabelon.

Karen-Maries 24 Paperstars Book

Bøger

Med bøgerne får du 72 sider med masser af opskrifter og inspiration.

Bøger, der ikke må mangle i samlingen hos enhver quiller.

 

Karen Marie på YouTube.

Karen-Maries YouTube kanal kan du finde den ekstra hjælp og gode tip som måske ikke er vist på instruktionerne.